Den bedste gravad laks

Mange har nok prøvet kræfter med selv at lave gravad laks. Men har du ikke? Så prøv denne opskrift. Den er nem, kræver stort set intet arbejde, og laksen smager ca. 1 million gange bedre, end det du kan købe i supermarkedet. Her kan du styre ingredienserne selv, ligesom du kan bestemme hvilken laks du vil have på bordet.

I en perfekt verden stiller du dig selvfølgelig ud i en flod sammen med de andre bjørne og kort tid efter smider du i en lykkerus friskfanget vildlaks på køkkenbordet. Du flår indvoldene ud, af-skæller og fileterer til den store guldmedalje.
I en mere realistisk version, lægger du vejen forbi fiskehandleren og køber noget opdræt der ser hæderligt ud. Med mindre fiskehandleren har vildlaks, så er det altså det du køber. Det er sundere både for laksen, miljøet og dig selv.

Hjemme gravad laks, lige før den ryger i køleskabet

I min optik er det bedste at købe en stor lakseside. Gerne end der ser lidt saftig ud. De små sider, med et lidt tørt udseende, giver en tør gravad laks, med en lidt mærkelig, flaget konsistens. Men det ved du mere om, når du har prøvet de forskellige typer. 
Er du novice, får du lige fiskehandleren til at nappe alle de ben ud der sidder i hele stykket, ellers gør du det selv med en pincet, når du kommer hjem.

En lakseside på 1- 1 1/2 kg skal have ca. 4-5 spsk. lys rørsukker blandet op med tilsvarende mængde flagesalt og tørret dild.  Altså 4-5 spsk. af hver af de 3 ingredienser. Mas det hele godt sammen, til det er ensartet i konsistensen, brug fingrene eller en spiseske.  Hak også lige en potte dild eller et bundt, groft eller fint.

Læg laksesiden med kødsiden opad, gerne på politisk ukorrekt sølvpapir eller i en dyb form og fordel blandingen henover, mas det gerne forsigtigt ind i laksen, også den friskhakkede dild. Pak laksen godt ind og stil den i køleskabet i ca. 24 timer. Den må gerne stå længere, men jeg syntes den smager bedst efter et døgn. 
Laksen væsker en del mens der står og trækker. Så husk at lægge den i en dyb form. 

Dit liv bliver meget nemmere, hvis du skærer laksen i skiver på én gang, Så slipper du også for at hive den ud og ind af køleskabet, og for alt for mange fingre på den hele tiden. Skær den, kom den i en boks eller hvordan du nu opbevarer din mad, så er den nem at tage af, og du er sikker på at få den spist.

Den kan snildt holde 5-6 dage og sikkert også mere, brug din næse og dine smagsløg her.

Klassisk gravad laks spiser man med rævesauce. Får du nok af det, så rør rævesaucen op med cremefraiche, så du har en lækker cremet, sød og sennepssmagende dressing. Det er et hit.

Du kan også rører lidt wasabi i den cremede udgave, eller friskrevet peberrod, så har du et nyt hit. 

Peberrod er iøvrigt skøn til laks, prøv også med en heftig gang peberrodsfløde, hvor du rører ublu mængder af peberrod ud i flødeskum, sammen med lidt flydende hponning, flagesalt og friskkværnet sort peber.

Spis ristet brød til, eller friskbagt. Brug også laksen som frokost eller middags ret, med fennikel eller sprød kålsalat til. 

Sæt i gang - og rigtig god fornøjelse;)

Blandt hidsige gæs, krølgrise, landmænd & sørøvere

For et par uger siden havde jeg fornøjelsen af, at arrangerer en workshop for en masse skønne økologiske producenter fra Foreningen Biodania. 
Workshoppen blev afholdt hos Lone Landmand & Søren Sørøver på Brandbygegaard ved Odder.
Som en del af en dejlig dag, fik vi serveret kraftfuld suppe fra køkkenhaven sammen med Lone & Søren's hjemmebryggede øl, vin og æblemost. Vi fik rundtur på gården og snak om det at være selvforsynende.

Ungarsk Krølgris hos Lone Landmand & Søren Sørøver

Jeg tog derfra med ønsket om, at vide meget mere om Lone og Søren, deres valg og deres liv. 
Det er der kommet denne artikel ud af til Jyllands Posten:

http://jyllands-posten.dk/aarhus/erhverv/ECE9207156/blandt-kroellede-grise-hidsige-gaes-landmaend-og-soeroevere/

Liv på bloggen -kom med ind bagved....

Nu hvor julen nærmer sig, er det som om der sænker sig lidt ro, over det lille røde hus i Åbyhøj. Der er bare noget ved december, der får freden til at sænke sig.
Her fra min stol, hvor jeg altid sidder og skriver, kan jeg se vintersolen stikke strålerne op, over husgavlerne overfor mig.
Det er som om den aldrig kommer helt op på himmelen. I stedet ligger den lige i synsranden og blænder en, når man går tur i den sprøde frost, eller kører gennem landskaberne.

Mit arbejdsliv er under forandring, på den gode måde. Jeg har fået flere jobs for skrevne medier, og det glæder mig helt ind i kernen. At skrive er noget af det jeg elsker aller mest.
Måske er det lidt lige som at lave mad. Man står med en smuk, skinnende lilla aubergine, og med kærlighed og kogekunst, får man tryllet den om, til en lækker ret.
Her sidder jeg bare med en hel masse bogstaver, som jeg sætter sammen og komponerer ord og sætninger af. De flyder ud af fingrene, ned i tasterne og op på skærmen.
Siden jeg var helt lille, har jeg gerne villet være forfatter, og jeg skrev til skrivebordsskuffen så snart jeg kunne holde på en blyant. Jeg kunne læse og skrive fra jeg var 5 år gammel, helt sikkert for at følge med de store  i familien, som var 3 år ældre.

Anne 5 år, på toppen af verden i Fjällbacka

I går var jeg igen på job for JP-Aarhus, og besøgte de skønneste mennesker på landet. Det kommer der en artikel ud af, som rammer avisen i løbet af ugen. Jeg venter med at løfte sløret alt for meget, sådan er det vist med journalistik, det må jo gerne være en overraskelse.

Alt det skriveri, har også givet mig lyst til at skrive mere på bloggen her, og når der så tilmed er nogen der skriver en kommentar, eller sender en hilsen herinde, så forstærker det jo bare lysten.

Det kommer nok aldrig til at være en blog hvor jeg poster en masse opskrifter og fotos af disse, der har jeg jo mine kogebøger. Jeg udgiver gennemsnitligt en bog om året, og de fleste af mine opskrifter ender i dem, eller i blade og magasiner.
Lige nu arbejder jeg på en bog for Politiken, vi lander på 250 solide opskrifter, og bogen rammer butikkerne i september.

Det er lang tid siden jeg har glædet mig så meget, til at stå med en ny bog i hånden. Men den har været længe undervejs, og med ny fotograf på banen, så bliver den noget helt nyt og særligt.

Nå...espressomaskinen kalder og jeg har en teenager der skal vækkes, så god weekend til jer, jeg håber den bringer ro og hyggelige stunder. Er der noget du gerne vil have jeg skriver om herinde? Så smid endelig en kommentar. Det er altid super hyggeligt.

At æde sine ord

Det er ikke mange uger siden, jeg skrev et indlæg om nethandel. Mest med fokus på dagligvare indkøb, for det kunne jeg slet ikke forestille mig, at begynde på.

Forleden dag måtte jeg så æde mine ord, og faktisk er det super fedt når man lige får rystet sine holdninger, for så kan man jo risikerer at lære noget nyt.

Jeg så frem til to fotodage på min næste kogebog. 

Rustik ærtesuppe fra min næste kogebog, Foto: Winnie Methmann

I alt skulle jeg lave 24-25 retter og normalt ville jeg selv insisterer på, at købe det der skulle bruges i butikkerne. Men grundet et meget presset uge-program, hvor jeg skulle have arbejde, privatliv og rejseaktiviteter, til at gå op i en højere enhed. Var der kun én vej frem. Nethandel.

Så jeg bed i det sure æble, og gik i gang. Først virkede det lidt besværligt, lige indtil jeg fandt ud af at taste hver enkelt råvare ind i søgefeltet, og så bredte der sig en vifte af muligheder ud, foran mig på computeren. Jeg kunne vælge og vrage mellem flere mærker, at stort set alt det jeg manglede. Bænket med varm kaffe og morgenmad, blev det til 95 forskellige varer. Det tog vel en god halv times tid at bestille.

99% af dem kunne jeg få økologisk, og oven i hatten kunne jeg vælge kød fra små producenter, noget som et normalt supermarked sjældent kan præstere. Der udover kunne jeg også få grøntsager fra andre små producenter, som jeg altid gerne har villet smage, og støtte. Jeg slap for fyldte indkøbsvogne, for bærepose, og for at løfte læssevis af varer ud og ind af biler.

Jeg bestilte varerne til at komme mandag morgen ml. 9-10. De var her kl. 09.10, i kølekasser, bragt af en frisk og venlig ung mand.

Krydderurterne var vanvittig friske, de have ikke stået henne i en butik og mistet pusten. Alle grøntsagerne var i topform. Peberfrugterne måske knapt så skarpe som de kan være i skind og chrunch-hed og tomaterne, som jeg egentlig havde bestilt som blommetomater på stilk, kom som lidt for store, uden stilk, men dog øko.

Filodej kunne jeg ikke bestille, og heller ikke lammeskank, de friske fisk og skaldyr jeg skulle bruge. Men ellers var det hele der.

Om jeg gør det igen?

Det kan du eddermame tro. Det gør ens liv så meget lettere, når man er ude i de store bestillinger. 

Så jeg klapper bare i, og æder mine ord.

Det der definerer mit arbejdsliv

Når man har stået foran et kamera i så mange år som jeg har, så er der en risiko for, at man kommer i en boks hvor der står ”tv-kok” på.

Jeg oplever det nogle gange tydeligere end andre. Især hvis andre mennesker skal præsentere mig, eller lave en hurtig beskrivelse af hvem jeg er, hvad jeg kan og hvad jeg laver. Det gælder både på skrift og i tale.

Mange er så optagede af det der tv-job, at de glemmer alt det andet jeg er og arbejder med. Alt det der udgør min egentlige arbejdsdag.

Faktisk laver jeg kun TV et par måneder om året.

Udvikling af fødevarer står højt på min liste over arbejdsopgaver. Jeg samarbejder med en del forskellige virksomheder om det, og finder det enormt tilfredsstillende.

Jeg løser konsulentopgaver/rådgivningsopgaver i fødevarebranchen, og tester råvarer og produkter igennem, for at forbedre og udvikle dem. 

Der udover laver også kompetenceløft af primærproducenter, som gerne vil ud i detailhandlen. Sådan helt fra jord til bord, eller måske nærmere til hylden i butikken.

Jeg arbejder også med den gode historie om produktet, med hele kommunikationsdelen omkring det, med sortimentsudvikling og markedsføring.

Jeg skriver i gennemsnit 1-2 bøger om året, både kogebøger og børnebøger, ligesom jeg også leverer  indhold til andres bøger.

Sneak Peek, fotos til min næste kogebog, fotografen er Winnie Methmann

Der udover laver jeg opskrifter, artikler og klummer til diverse aviser, magasiner og blade.

Fotografering gør jeg også i, og så arbejder jeg med foodstyling, både af andres retter, og mine egne.

Gastronomiske rejser, workshops og undervisning bliver det også til, kombineret med

foredrag, madværksteder og kulinarisk teambuilding.

Faktisk tror jeg man kan sige, at jeg arbejder med næsten alt der er spiseligt, også selv om jeg ikke har en konkret uddannelse indenfor området.

For:

I tidernes morgen er jeg faktisk uddannet socialpædagog.

Jeg har også snuppet en journalistuddannelse. Tillægsuddannelsen fra DJH for at være helt præcis.

Det har jeg så suppeleret med en uddannelse som multimedieprojektleder

Og så har jeg læst lidt retorik, kommunikation, formidling, og creative writing.

Der er ikke to dage i min kalender der er ens.

I går havde jeg kontor-dag med møder og mails, i dag blandede jeg krydderier til en samarbejdspartner og i morgen tager jeg til Odder og laver interview til en artikel, jeg skal skrive til Jyllands-Posten. 

Jeg elsker mit arbejdsliv, variationen i det. De mange skønne og spændende arbejdsopgaver og samarbejdspartnere.
Det er sjældent jeg siger nej til en opgave, så nogle gange kunne jeg godt bruge en klon af mig selv, men det kender de fleste af jer sikkert alt for godt.
Kunsten for mig er, at skabe den gode balance mellem arbejde, familieliv og fritid, og lige nu, der går det sgu meget godt.