Artikel fra Alt for damerne
Jul under fremmede himmelstrøg
Af: Anne Hjernøe
De sidste 7 år, har vi med stor fornøjelse sat os ind i
et fly og er rejst hen hvor peberet gror, for at holde nytårsaften. Det er en
skøn tid at rejse på, og meget svært at overbevise sig selv om, at der er grund
til at blive hjemme, når man kan vågne op 1. januar, til sol og sommer, vejende
palmer, kølige drinks og en rask svømmetur i havet.
Julen har vi der imod været
varsomme med at lave om på, mest på grund af vores datter Camille på 10 år. Hun
syntes, at julen skal holdes i Danmark med masser af sne, familien samlet tæt
omkring sig, med juletræ, andesteg og gaver.
Vidunderlige Vermont
For et par år siden, fik vi dog lokket hende med på de
vilde vover og tilbragte julen sammen med gode venner på et skønt hotel i
Vermont, nord for New York. Det var om muligt endnu mere julet end noget vi
kunne have stampet op herhjemme.
Kanetur i Vermont |
Vi ankom, gennem et sneklædt landskab, til
vores smukke hvide træhotel, hvor der selvfølgelig allerede var tændt op i
alle pejsene og juletræerne var smukt pyntet. Ungernes medbragte julesokker
blev hængt op, så Santa Claus ikke kunne undgå at se dem, og julekalenderne
stillet frem, så de sidste låger kunne åbnes i god ro og orden. Juleaftensmorgen
vågnede vi til høj sol og sprød sne, og efter en svømmetur og et dyp i den
varme udendørs hottub, tog vi af sted i hestetrukket kane gennem det smukke
landskab. Når man gør noget i Amerika, så gør man det grundigt. Hestene var
pyntet med bjælder som smukt lavede underlægningsmusikken til julescenariet. Undervejs
blev der gjort holdt ved et optændt bål hvor vi nød sneen og solen, mens vi
ristede marshmellows og drak varm æblecider.
Børnene nussede med hestene, boltrede
sig i munter leg, og alt var ren idyl. Om aftenen spiste vi en dejlig middag i
restauranten og så var det på hovedet i seng, for dagen efter var det jo vores første,
vaskeægte, amerikanske jul. Næste morgen var sokken over pejsen fyldt, børnene
var glade og hotellet serverede en fantastisk julebrunch kl. 14.00 med helstegt
kalkun og alt hvad ens julehjerte ellers kunne begære. Dagen rundede vi af med
sneboldekamp, og der blev serveret varm kakao med mini marshmellows ved det
store udendørs bålsted.
Hotellets bålsted |
2. juledag kørte vi til New York hvor vi tilbragte nogle
dage med at gå på juleindkøb og på skøjtebanen ved The Rock, mere julet kunne
det ikke blive.
Skøjtetur ved The Rock |
Så fløj vi til Costa Rica for at holde nytår, og for at se hvor
meget af januar vi kunne undgå at holde i Danmark. Mens vi sad der, under
palmerne med en kold piña colada i hånden, blev vi enige om at det måtte være
muligt også at fejre jul på den måde. Så med grov bestikkelse og megen
overtalelse, lykkedes det os at få overbevist vores datter om, at vi skulle
prøve at holde jul i Argentina.
Huset der blev væk
Da beslutningen endelig var truffet var der kun én vej
frem. Flybilletterne til Buenos Aires blev bestilt og rejsen begyndte så småt
at tage form. Vi valgte at trække stikket i en hel måned. På den måde kunne vi
nå at komme helt ned i gear, få os noget der mindede bare lidt om en hverdag,
og samtidig få den argentinske kultur ind under huden.
Vi strøg direkte til Buenos Aires med et enkelt stop undervejs i Madrid. Nu skulle vi endelig prøve kræfter, med en tropisk jul, noget jeg ikke havde gjort siden jeg boede i Costa Rica 20 år tidligere. Vi havde lejet et skønt hus via internettet, eller rettere sagt. Vi troede, at vi havde lejet et hus. Et hus der lå super centralt og havde en lille pool i haven, til et kølende dyp på de lange varme dage. Men en uge før afrejse kunne vi pludselig ikke komme i kontakt med udlejeren, og så begyndte vi at blive lidt kolde om fødderne. Efter en masse mailen frem og tilbage, viste det sig at der ikke var noget hus, det var lejet ud til anden side, og vi måtte akut i gang med at støve nettet igennem for andre muligheder. Det blev til nogle lange nætter foran computeren, før vi fandt noget vi havde lyst til at bo i. De fleste huse og lejligheder var optaget, da afrejse tidspunktet nærmede sig hastigt. Men pludselig var der hul igennem, og vi endte med et rigtig udmærket bytte.
Vi strøg direkte til Buenos Aires med et enkelt stop undervejs i Madrid. Nu skulle vi endelig prøve kræfter, med en tropisk jul, noget jeg ikke havde gjort siden jeg boede i Costa Rica 20 år tidligere. Vi havde lejet et skønt hus via internettet, eller rettere sagt. Vi troede, at vi havde lejet et hus. Et hus der lå super centralt og havde en lille pool i haven, til et kølende dyp på de lange varme dage. Men en uge før afrejse kunne vi pludselig ikke komme i kontakt med udlejeren, og så begyndte vi at blive lidt kolde om fødderne. Efter en masse mailen frem og tilbage, viste det sig at der ikke var noget hus, det var lejet ud til anden side, og vi måtte akut i gang med at støve nettet igennem for andre muligheder. Det blev til nogle lange nætter foran computeren, før vi fandt noget vi havde lyst til at bo i. De fleste huse og lejligheder var optaget, da afrejse tidspunktet nærmede sig hastigt. Men pludselig var der hul igennem, og vi endte med et rigtig udmærket bytte.
Poolen på taget af Hotel Sagardia Loft Osteria |
Så vi slog os ned i en
miniature lejlighed, på Hotel Sagardia Loft Osteria, i den meget charmerende
bydel San Telmo, i Buenos Aires. Eller lejlighed er måske så meget sagt, men
der var en lille stue med en sovesofa og noget der mindede om et køkken, dog
uden andet køkkengrej end et par glas og tallerkener, men med et lille køleskab
til at holde vores drikkevarer kolde. Et badeværelse var der sørme også blevet
plads til og en sovehems til de voksne. Hotellets personale stod på pinde for
os, på den der laid back latino måde der gjorde, at vi straks følte os
fuldkommen hjemme. San Telmo er et gammelt kvarter med brosten i gaderne og
smukke huse hvor bourgainvilleaen vælter udover murene. Der er fyldt med små
fine restauranter og caféer, og proppet med antikvitetsforretninger hvor man
kan gå på jagt efter alverdens sjove sager. Der er også et fint og
stemningsfuldt torv hvor der spilles musik eller danses tango, og hvor der er
marked et par gange om ugen.
Tango i San Telmo |
Et marked hvor man kan købe alt fra smykker til,
hatte, maté bægre og de skønneste, gamle (tunge) siffonflasker i farvet glas,
som kan være rigtig svære at holde sig fra, men pas på, jeg skal hilse og sige,
at de kan give massiv overvægt i kufferten.
Siffonflasker |
Julefreden sænker
sig
Lad det være sagt med det samme. Det er bare vildt svært
at piske noget der minder den mindste smule om julestemning op, når man
opholder sig i bagende sol og 35 graders varme. Især når man starter dagen, med
en svømmetur i den lille pool på taget af hotellet, og runder den af med tango og
mojito på torvet om aftenen, mens mørket sænker sig og stjernerne kommer frem.
For selv om argentinerne er katolikker og har været så
rare at stille en julekrybbe og et par juletræer op hist og her, så bliver det mere
en sjov gimmick end regulær julestemning. Men det er jo ikke ensbetydende med
at man ikke kan have en hyggelig tid, og man kan altid selv pynte lidt op, og
prøve at få bare lidt jul skubbet ind rundt omkring.
Så vi gik på jagt efter glitterstads i de nærmeste
butikker, stillede kalenderlyset frem og ”lånte” en kæmpe vase med liljer og
dunhammere udefra hallen, pyntede den og udnævnte den til juletræ.
Vores juletræ |
Vores julemiddag spiste vi i hotellets glimrende
restaurant. På den måde var vi i vante omgivelser, omgivet af hotellets søde
personale, folk som vi bestemt havde lyst til at ønske rigtig god jul. Samtidig
var vi lige overfor en betagende smuk kirke der bød på stemningsfuld
midnatsmesse, og tæt på vores senge når trætheden meldte sig.
Da man spiser meget sent i Argentina, så valgte vi at lave
lidt om på rækkefølgen af de faste traditioner. Derfor dansede vi kækt rundt om
liljerne, sang julesange, spillede pakkeleg og delte gaver ud før middagen. Kl.
21.30 satte vi os ned i en helt tom restaurant og startede vores julemiddag med
lidt bobler, fulgt godt på vej af dugfriske østers med citron og sort peber.
Først en halv times tid senere dukkede de første argentinske familier op, der
var vi færdige med de grillede rejer og så småt i gang med klipfisk i tomat,
inden vi skulle videre til det legendariske, møre argentinske oksekød. Vi
sluttede middagen med en kæmpe chokoladedessert et par timer senere, og trillede
derefter et smut over på den anden side af gaden hvor der var midnatsmesse. Der
slog vi os ned, lyttede til messen og lidt korsang, inden vi for alvor lod
julefreden sænke sig.
Midnatsmesse |
Julebrunch i
smukke omgivelser
Så oprandt 1. juledag, og for at få fejret julen så
grundigt som muligt, havde vi bestilt bord til Brunch, på Buenos Aires fornemste
hotel, Alvear Palace Hotel. Sammen med en masse andre mennesker fra hele
verden, stimlede vi sammen om en buffet så omfattende, at man ikke havde
skyggen af chance for at nå igennem bare halvdelen. Der var selvfølgelig alt
hvad man kunne drømme om af juice, vin, champagne og varme drikke. Man kunne
også forsyne sig med iskold vodka til sushien, kaviaren, østersene eller laksen
hvis man syntes det passede bedre. Kage og dessert udvalget var større end i et
konditori, og så var der bordet med charcuteri, salater, den helstegte,
farserede kalkun, de store stege, isbaren med fantastisk is og så hende den
søde der stod og bagte pandekager on demand.
En tjener i rødt |
Ville du have æg på den ene eller
anden måde, stod tjenerne iklædt rødt, klar til at servicere dig, de sørgede
også for at der konstant var fyldt op med friskbagt brød, smør og drikkevarer,
samt at din tallerken forsvandt så snart du havde taget sidste bid.
Der var en
summen i luften af jul og fint pyntet op alle vegne. I de par timer det tog at kæmpe
sig igennem brunchen, kunne man faktisk næsten forestille sig at gaderne ville
være belagt med sne, når man stak næsen ud af de airconditionerede lokaler. Men
nej. Den varme, argentinske sol var stadig sat op, så vi tullede mætte og glade
ud i gaderne, for at finde vej hjem til vores kølende pool.
Juledage blandt
vandfald og næsebjørne
Der er mange ting i livet jeg skal have sat flueben ved
inden jeg dør. En af dem er synet af Iguazu vandfaldene. Så da juleaften var
godt overstået, sprang vi på et fly og satte kursen mod Iguazu vandfaldene, for
at fejre juledagene i smukke omgivelser. Vi flyttede ind på Loi Suites, et formidabelt
dejligt hotel der lå langt ude i junglen. Hotellet består af flere bygninger forbundet
med hængebroer, og så huser det både en udmærket restaurant og en helt fin
café/bar. Vi havde bestilt en lille uges ophold på Loi Suites. Ikke fordi man
behøver at bruge mere end en dag eller to på at se vandfaldene, men fordi der
så, så fantastisk fredsfyldt og dejligt ud.
Poolen hos Loi Suites |
Vi havde ikke været på hotellet
mere end en dag før vi var klar til at se på vandfald. Pakket ind i junglen
ligger 270 vandfald i alle størrelser. Man kan se vandfaldene fra både den
argentinske og den brasilianske side. Nogen siger, at man fra den brasilianske
side ser på vandfaldene, mens man fra den argentinske side nærmest er i dem og går
rundt mellem dem. Vi valgte den argentinske side, og sprang som noget af det
første ombord i en kæmpemæssig motordrevet gummibåd, der sejlede lige ind i et
af de helt store vandfald. Til lejligheden fik man udleveret en vandtæt pose
til sine sko, tasker mv. og en redningsvest. Det er en underdrivelse at sige
man blev våd. Man blev gennemblødt. Det var en fantastisk oplevelse at fornemme
kraften fra vandet og den enorme brølen fra vandmasserne.
På vej ind i vandfaldet |
Vandet var iskoldt og
der var en hylen og en skrigen, hver gang vi nærmede os faldene, for vi skulle
jo ikke bare ind i vandmasserne en enkelt gang. Men har man god kontakt med sin
indre drengerøv, er det en fantastisk oplevelse man bør unde sig selv. Og pyt
med, at man går rundt i vådt tøj resten af dagen. For når man først er kommet
til Iguazu, så er det en del af pakken. Vi gik rundt i nationalparken i 7-8
timer, for at se så mange vandfald som muligt. Der er lavet gangbroer så man
nemt kan finde vej af små stisystemer, og man kan sågar kører rundt med et
lille tog noget af vejen. Selv om der er mange andre turister ude i samme
ærinde, virker det som om, at parken kan rumme alle disse mennesker, og det
hele er lavet med hensyntagen til naturen. Da vi havde set os mætte i faldende
vand, besluttede vi os for at tage hjem til hotellet igen. Men pludselig
væltede det ud af junglen med næsebjørne i alle aldre og størrelser. Små
nysgerrige, selskabelige pelsdyr der rumsterede rundt om fødderne på os i
hobetal.
Familien næsebjørn |
Næsebjørnen har, siden jeg boede i Costa Rica, været et af mine
yndlings dyr og pludselig var de alle vegne. Vi blev hængende hos dem længe, og
pludselig forsvandt de tilbage i junglen hvor de kom fra, og vi var en kæmpe
oplevelse rigere, og enige om at det var en dejlig, ekstra julegave der, der
faldt ned i vores julesok.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar