torsdag den 19. september 2013

Sprøde forårsruller, chilisalsa og salat med lotusrod

Forårsruller er en genial opfindelse, især hvis man laver dem selv, eller får dem serveret på en rigtig god restaurant. Jeg har lavet dem i et hav af variationer, og jeg syntes selv, at de lange, slanke ruller har en mere elegant charme end de små tykke. Det er ikke fordi de smager bedre, engang imellem er det bare sjovt at lege med formerne, så tingene ser helt anderledes ud. Man kunne jo evt. servere dem sammen med en god hjemmelavet chilisalsa og en salat med lotusrod. Hvis du ikke kan få lotusrod, så smid noget moden mango i salaten, det holder hele vejen.

Sprøde ruller

Sprøde ruller

Ca. 8-12 stk.
8 limeblade
2 stængler citrongræs
En slat koldpresset ekstra jomfruolivenolie
2-3 spsk. revet frisk ingefær
ca. 40 g ristede jordnødder uden skal
2 forårsløg
16 finthakkede rå rejer
1 stor gulerod
2 spsk. hoisinsauce
2 spsk. sød chilisauce
1 god håndfuld hakket frisk koriander
1 pakke frossen forårsrulle dej, den største størrelse
1 sammenpisket æg
1 l jordnødde- eller rapsolie

Hak limebladene fint. Fjern de yderste blade på citrongræsstænglerne, skær bunden af og hak dem fint. Riv ingefæren. Rist jordnødderne gyldne og sprøde i ovnen ved 110 grader i ca. 15 minutter og hak derefter jordnødderne fint. Hak nu forårsløgene og rejerne fint og skræl og riv guleroden.

Varm olien op på en pande og steg limeblade, citrongræs, ingefær og jordnødder godt igennem. Tilsæt derefter forårsløgene, rejerne og guleroden og steg det i 1 minuts tid, før du tilsætter rigeligt med hoisinsauce og chilisauce og steger det hele godt igennem. Lad fyldet køle helt af, før du tilsætter en håndfuld finthakket frisk koriander.

Læg fyldet i en smal stribe på forårsrulledejen, pensl kanterne af dejen med æg og rul nogle lange tynde forårsruller ved at bukke siderne ind først og dernæst rulle dejen sammen på langs omkring. Lav alle forårsrullerne færdige og varm olien op i en gryde. Friter forårsrullerne fire-frem stykker ad gangen i den varme olie til de er gyldne og sprøde. Lad dem dryppe af på fedtsugende papir og server dem, mens de stadig er varme.

Chilisalsa
2 stængler citrongræs
2-3 spsk. finthakket frisk ingefær
1 stor rød peberfrugt
2 røde chilier
1 dl æblecidereddike
½ dl rørsukker

Pil de yderste blade af citrongræsset, skær toppen og bunden af og hak citrongræsset helt fint. Fjern kernerne i peberfrugten og chilierne og hak begge dele fint. Kom citrongræsset i en gryde sammen med finthakket ingefær, peberfrugt og chili. Tilsæt cidereddike og rørsukker og lad det hele koge i minimum 10-15 minutter, til en god grov chilisalsa.
Chilipastaen kan holde mange uger i køleskabet.


Salat med lotusrod, skift evt. lotus ud med mango

Salat med lotusrod

Til 4 personer
1 romainesalathoved
1 stor håndfuld frisk brøndkarse
1 håndfuld frisk mynte
1 håndfuld frisk koriander
2 forårsløg
50 g ristede cashewnødder
100 g lotusrod
1 l jordnødde- eller rapsolie til friture

Dressing
1 passionsfrugt
saft fra ½-1 lime
½-1 tsk ahornsirup eller flydende honning
1 rød chili

Fordel salat, brøndkarse, mynte og koriander på et fad. Hak forårsløgene fint og drys dem over. Rør passionfrugtskerner og -saft sammen med limesaft, ahornsirup og finthakket chili til en sødlig, men også let syrlig dressing og fordel den over salaten.

Rist cashewnødderne i ovnen eller på en tør pande, til de er gyldne. Skræl lotusroden og skær den i papirtynde skiver. Friter lotusskiverne i en gryde i varm olie, til de er gyldne og sprøde og læg dem til afdrypning på fedtsugende papir. Fordel cashewnødder og lotusrødder over salaten lige inden servering.


1 kommentar:

  1. Hej!

    Din blog har fanget vores opmærksomhed på grund af kvaliteten af de opskrifter. Vi ville være glade, hvis du ønsker at deltage i Findeopskrifter.dk, så vi kunne oprette forbindelse til den.

    Findeopskrifter.dk er en søgemaskine, der samler de bedste danske madlavning blogs fra internettet.

    Flere hundrede blogs er allerede registreret her og drage fordel af den trafik, vi sender til deres websteder.

    For at deltage Findeopskrifter.dk, bare gå til http://www.findeopskrifter.dk/kom-med-i-madblogstoppen

    Hav en dejlig dag!

    Med venlig hilsen
    - Elin, Findeopskrifter.dk

    SvarSlet