Jeg er i gang med en større gennemgang af fotos, og det resulterer i lidt tiltrængte opskrifter på bloggen her. En del af de fotos jeg finder ryger dog også på instagram,http://instagram.com/annehjernoe som er endnu et sjovt medie at lege med. Men de fotos hvor der følger opskrifter med, ender altså her. De næste 3 er til den søde tand, og stammer fra min bog "AnneMad med mere".
Peanutbutterorangefudge |
Peanutbutterorangefudge
100 g mørk chokolade med
minimum 70% kakaoindhold
100 g peanutbutter
1 dl kondenseret mælk
½ dl. Piskefløde
½ dl ristede grofthakkede
jordnødder
Fintrevet skal fra 2
økologiske appelsiner
Smør
150-200 g mørk chokolade
med minimum 70% kakaoindhold, til overtræk
Bræk chokoladen i stykker
og kom den i en gryde sammen med peanutbutter og kondenseret mælk. Lad det hele
smelte mens du rører det godt sammen. Tilsæt fløden og pisk massen blank.
Derefter tilsættes de hakkede jordnødder og den fintrevne appelsinskal og det
hele røres godt igennem. Kom massen i en form smurt med smør og stil den i
køleskabet i 4-5 timer, gerne til næste dag. Når massen er helt kold smeltes
chokolade til overtræk over vandbad. Rul kugler af fudgen og dyp dem i den
flydende chokolade
Brændt hvid chokolade |
Brændt hvid chokolade
1 plade hvid chokolade af
god kvalitet
Smelt chokoladen for svag
varme på en pande, mens du rører grundigt med en træpalet. Chokoladen begynder
langsomt at blive lysebrun og grynet, men du skal bare blive ved med at røre i
den. Når chokoladen er ensartet gylden kommer du den på bagepapir og bruger en
dejskraber til at smøre den ud i et helt tyndt lag over papiret. Stil
chokoladen et koldt sted. Når den er helt stivnet og afkølet kommes den brændte
chokolade i en lufttæt boks. Den smager vanvittig godt, lidt hen i retningen af ”Daim” men bedre, efter min smag. Den kan
bruges som drys over desserter, grofthakket i hjemmelavet is, eller bare til at
spise som den er. Den brændte chokolade kan også overtrækkes med mørk eller lys
flydende chokolade.
Hjemmelavet kokosbar |
Kokosbar
150 g friskrevet kokos
eller kokosmel
1 dl kondenseret mælk
Ca. 75-100 g mørk
chokolade med minimum 70 % kakaoindhold
Kokos og/eller
frysetørrede hindbær til drys
Bland kondenseret mælk med
friskrevet kokos og form det til små kugler eller barer. Smelt chokoladen i vandbad
og dyp kokoskugler og barer her i. Læg dem på bagepapir og drys dem med kokos og/eller frysetørret hindbær. Stil kokosbarerne køligt til
chokoladen er stivnet.
Uha en lækker opskrift. De blev alle hurtig spist hjemme hos mig kan du tro. Jeg laver også gerne disse hvide snebolde med kokos, som især er godt her til vintertiden :) : http://www.madabc.dk/Hvide+snebolde.aspx?id=0&sm=mulh%7C31,46,32;spec%7Ckokos;&dbid=07bbea83-1c8d-4c18-ab4b-a49ddc311eee&t=128439359380000000
SvarSletmvh Dorthe
Hej Dorthe
SletDet glæder mig;-) Lyder slet ikke dårligt med snebolde til den kolde tid. Mh Anne