Jeg elsker cocktails,og gerne den tropiske slags med masser af frugt,ingefær,
limeblade, lemongrass, rom eller champagne. De må gerne være stærke, søde og krydrede. En af fordelen ved også at være så glad for asiatisk og latinamerikansk mad som jeg er, er at maden fra lige præcis de to køkkener, smager allerbedst med cocktails til. Man ville meget sjældent svinge sig op til at drikke cocktails til fransk, italiensk, tyrkisk eller dansk mad. Flæskesteg og ingefærmargarita....I think not...
Men til spændstige salater med mango, koriander, chili, limeblade og ingefær, serveret med rå-marineret tun med tapioka og japansk pære i kokosmælk, ja dertil passer cocktails fuldstændig fortryllende.
Her kommer 3 af mine yndlings cocktails, som stammer fra min sidste bog "AnneMad med mere".
Brug dem til at glemme alt om det kolde danske vejr, luk øjnene og glæd dig til det snart bliver sommer, god fornøjelse.
![]() |
Pink champagnecocktail med hindbær |
Pink champagnecocktail med
frysetørrede hindbær
Champagne, Cava eller Cremant
Frisk
citronmelisse eller mynte til pynt
1 dl hele frysetørrede
hindbær, eller 1 dl friske eller frosne optøede bær
2-3 spsk.
lys rørsukker
3 dl lys
rom
Kom
frysetørrede hindbær og rørsukker i et glas eller en flaske. Hæld rom på og lad
det trække et par dage. Kom en slat i et champagneglas, fyld op med cava,
cremant eller champagne, pynt med frisk citronmelisse eller mynte.
![]() | |
Mangodaiquiri |
Mangodaiquiri med lime og limeblade
1 solmoden mangofrugt
2 håndfulde
isklumper
Lys rom
efter smag, ca. 3-4 cl pr glas
Sød med
lidt lys rørsukker hvis mangoen ikke er 100% moden
Frisk saft
fra 1 limefrugt
Pynt med
limeblade
Blend
friskskåret moden mango med isklumper til du har en lind og flydende drik. Kom
rom i glassene og rør mangojuicen i. Smag til med lidt rørsukker og frisk
limesaft. Pynt med limeblade. Du kan evt. også lade limebladene trække et par
dage i rommen så du får en rom med fine smagsnoter fra limebladene. Er der
mangojuice tilovers så gem den til morgenmad.
![]() |
Champagnecocktail med passionsfrugt |
Champagnecocktail med passionsfrugt
Champagne, Cava eller Cremant
Lys rom
Passionsfrugt
Friskskåret
moden ananas
Lidt
ahornsirup eller flydende honning
Kom ½
passionsfrugt, 1 spsk. fintskåret ananas og ½-1 tsk. ahornsirup i et
champagneglas sammen med 1-2 cl. rom. Lad det stå og trække en halv times tid
og fyld op med iskold cava, cremant eller champagne.
Lækkert, Anne! Det var lige det jeg stod og manglede!!
SvarSletTak for altid dejlig inspiration! Er tit inde og lure på de gamle udsendelser ;)
\Tanja
Dejligt at høre, der må noget alvorligt til for at skræmme kulden væk;-)
SletMH Anne
Nice blog website!! You have given wonderful reviews... now,,I'll keep visiting this website for more eye catchy stuff!
SvarSletHej Anne Tror du champagnecocktailen er en god velkomstdrink til et bryllup? Og tror du i så fald at den tager skade af at trække længere tid i glassene inden champagnen hældes i? Altså så man kan gøre glassene klar inden 3-4 timer før og så hælde champagne i lige inden servering?
SvarSletHej Rikke
SletJeg tror den er perfekt til at starte et bryllup med. Den kan sagtens stå og trække i glassene i længere tid, og så hælder man champagne på lige inden den drikkes. God fornøjelse med det. Mange hilsner fra Anne