torsdag den 14. marts 2013

Mageløse motorvejsmåltider

Klumme fra Mad & Venner

Af: Anne Hjernøe

Her i sommer tilbragte jeg en håndfuld uger i Italien. På vejen fra Toscana til Lombardiet oplevede jeg det, som jeg syntes kendetegner Italien bedre end noget andet. Sultne og køretrætte begyndte vi ved frokosttide, at kigge os omkring efter et godt spisested. 
I stedet for, at køre indtil en lille by, styrede vi bilen ind på en støvet parkeringsplads, som lå midt i et virvar af motorveje og afkørsler. 


Parkeringspladsen var fyldt med italienske lastbiler, og allerede der vidste vi, at vi havde truffet det rette valg.
Vi bankede døren op, og stod nu i en veritabel delikatesseforretning. På højre side lå et lokale med et langbord, omringet af vidunderlige råvarer. Skinker, pølser og pancetta hang fra loftet.


I køledisken lå trøffelpecorinoen og gnubbede skuldre med frisk parmesan, tallegio og gorgonzola. For at komme ind i restauranten, skulle vi igennem en lille slagterforretning, med det bedste, velhængte kød, og på den anden side, blev vi modtaget af et super kompetent personale, der servicerede gæsterne i de stopfyldte lokaler. De vidste alt om maden og vinen, og havde jeg en restaurant i Danmark, ville jeg have været stolt af mine folk, og af det der kom på tallerknerne. Det var ærlig mad af den slags jeg drømmer om, når jeg tænker på Italien. Vi fik sprøde crostini med hjemmegjort kyllingelevermousse og bruschetta med tomat, hvidløg og basilikum. Derefter fulgte håndlavede ravioli med smør og salvie, alt brødet var hjemmebagt, og lammekoteletterne med hvidløg og rosmarin var grillet sprøde og saftige. Verdens bedste tiramisu ramte bordet til sidst, og vi kunne mætte og glade køre videre, efter at have stoppet kufferten med pølse og ost.
Hvis jeg var stoppet på et tilsvarende sted i Danmark for at spise frokost, så havde jeg haft mulighed for at vælge mellem en fransk hotdog, en fugtig og ubagt trekantet sandwich fra en køleboks, eller en burger med pommes frites.


Så er det at jeg undrer mig over, hvorfor vi i Danmark egentlig finder os i, at det skal være sådan? Langs de danske motorveje, er det stort set umuligt at finde et fornuftigt og velsmagende måltid, med mindre man kører langt ind i landet eller har pakket sig en madkurv hjemmefra.
Hvor du på den mindste og ydmygeste tankstation i Spanien eller Italien, næsten altid kan få et godt måltid, om ikke lavet helt fra bunden, så dog bare lidt friskbagt brød med en god koldpresset olivenolie, lufttørret skinke og solmodne tomater.

 
Så kan jeg godt bande lidt over, at være født i et land, hvor vi i den grad går på kompromis med smag og kvalitet. Vi danskere er et af de folk i Europa som er villige til at betale mindst for vores fødevarer. Hvor man i Paris gerne betaler 150 kr. for en skøn, fuldfed landkylling, så vil dansken have 6 frosne kyllinger for en hund.
Vi bor i et land hvor man har fundet ud af, at hvis man pumper skinken med vand så vejer den mere og så tjener man mere. I stedet for at salte den og tørre den så den smager som musik for smagsløgene.
Heldigvis er der gode tiltag undervejs rundt om i vores land, og jeg blev sgu så glad forleden, da jeg satte tænderne i en dansk Vesterhavsost. Den var lagret i 26 uger, og smagte af kærlighed, tid, god vilje og stolthed. Jeg vil have mere af den stolthed og det gode håndværk. Lad os få maden ud i landet så alle kan smage den og lad os få revolutioneret maden langs vejen, så også den bringer gode oplevelser og giver os energi til at fortsætte turen.
Måske man skulle få sig en tankstation?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar